Android - Google OS på mobilen
12. nov 2007 21:51, mxchangeDer har været meget snak om Gphonen fra Google, men den kommer ikke. I stedet har Google nu præsenteret Open Source styresystemet til mobiler, Android og har netop sendt en række præsentations-videoer på markedet. Du kan se én af dem her på Youtube
Det ser yderst lækkert ud - der er lidt iPhone over det, men Google er bare nørdet (og jeg elsker dem for det).
Idover at gi 'os et lækkert styresystem, så åbner de også for, at vi nu får en ordentlig bunke fede applikationer. Google har lagt 10 mio dollars til side i budgettet. De vil blive uddelt til dem, der laver de fedeste applikationer. Så er du en kode-haj, så kom i gang. Laver du noget rigtigt fedt, følger der nok også et job med i røven af det.
Det her betyder nok desværre, at OpenMoko-projektet langsomt dør, da det er svært at kæmpe mod Google. Til gengæld ser det ud som om, vi brugere får nogle rigtigt lækre programmer til mobilerne.
Indenfor det seneste år kommer den største nytænkning på mobil-markedet fra firmaer, der er helt nye (iPhone fra Apple og Android fra Google). Er det ikke lidt et tegn på, at de etablerede har sovet i timen? -Eller måske er det bare tegn på, at de etablerede ligesom alle andre får tunnel-syn og det her er et bevis på, at det er sundt at få nye øjne til at se på sagerne. Uanset hvad hilser jeg det meget velkommen.
